FotoMarathon? Udfordring!


Umiddelbart lyder det ret simpelt, når arrangørerne af FotoMarathon skriver “Ta’ 12 billeder af 12 emner på 12 timer”. Det er da nemt nok… Nej!

Nogle af emnerne er utroligt simple at fotografere, måske så nemme at man bliver nødt til at finde på noget utraditionelt, så man ikke aflevere samme motiv som de andre deltagere. Andre emner kan være så svære, at man bruger oceaner af tid på at finde bare et “middelmådigt” motiv. Nemt? Nej!

De billeder du så her på bloggen under min “rapportage”, blev taget med min mobiltelefon og indgår ikke i konkurrencen – de var blot for at vise hvad jeg havde gang i. Nedenstående billeder er dem jeg deltager i konkurrencen med – klik på et af billeder for at se dem større (emnerne er beskrevet neden under hvert af de store billeder).

Til jer der fulgte mig under forløbet, vil jeg sige tusinde tak – og tak for inputs!

  1. #1 by John Hollænder on 19. september 2010 - 16:47

    Hej Jean

    Det er nogen flotte billeder du har taget, og specielt da det var udfra faste emner. Jeg kan specielt godt lide billedet fange fra emne nr. 7

    mvh
    John

    • #2 by FotoJensen on 19. september 2010 - 18:25

      Hej John.

      Takker – det bliver spændende at se hvad dommerne har fundet på…

      \ Jean

  2. #3 by GeorgWP on 31. august 2010 - 14:19

    FotoJensen :Hej Georg.
    Emnet var “Fjender” og alt andet lige, så er det vel kun uvenner/fjender der mødes dér…
    Tak for kigget – og kritikken ikke mindst!

    Var en fornøjelse. Du har helt ret, i at uvenner/fjender mødes der, Men der er jo også nogen, der mødes der for at undgå at blive uvenner/fjender. Man kan godt anskue domstolene – og jura – som værktøjer til at bilægge konflikter. Når jeg spurgte, var det nu mest, fordi jeg tænkte, at der jo også er nogen, der ikke bryder sig så meget om love og domstole. Men ud fra de øvrige emner på siden passede det ikke så godt. Men i al fald, meget tankevækkende serie!

    • #4 by FotoJensen on 31. august 2010 - 17:05

      Det er jo desværre/gudskelov ikke mig der har sat emnerne, og da jeg fra start besluttede mig for IKKE at have en gennemgående tråd, var det lidt lissom op til det enkelte emne, hvad motivet skulle være.

      Netop dette emne (Fjender) faldt mig meget svært (husk på, at der er et vist tidspres), da jeg ellers ville ha’ haft et billede af en rockerborg eller en FCK’er stående overfor en BIF’er. Valget faldt så på Byretten.

  3. #5 by GeorgWP on 31. august 2010 - 10:05

    Hej

    Spændende og flotte billeder – og med nogle skarpe pointer. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre, hvordan du tolker sammenstillingen af emne 10 og dit billede.

    • #6 by FotoJensen on 31. august 2010 - 11:16

      Hej Georg.

      Emnet var “Fjender” og alt andet lige, så er det vel kun uvenner/fjender der mødes dér…

      Tak for kigget – og kritikken ikke mindst!

  4. #7 by Hans on 30. august 2010 - 21:23

    Hey var der ikke flere end bare det ene billede i billede nr 3?

    • #8 by FotoJensen on 31. august 2010 - 06:21

      Hej Hans.

      Jeg tror jeg ved hvad du mener, og jo – jeg tog også et nogle billeder af et par unge gutter. Desværre var billederne alt for underbelyste (mørke), så de kunne ikke bruges. Sorry.

  5. #9 by Anders Bøvling on 29. august 2010 - 18:07

    Spændende indblik i “dit” fotomarathon!

    Jeg havde selv planlagt at deltage i Århus, men det blev jo desværre aflyst her.

    Synes ellers det er et fantastisk koncept – og havde virkeligt set frem til at skulle deltage.

    Så meget spændende at se hvordan du har tacklet emnerne!

    Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg (hvis det ikke kommer i Århus) vil tage til københavn og deltage :-)

    Mvh
    Anders

    • #10 by FotoJensen on 29. august 2010 - 19:52

      Hej Anders.

      Du skulle da bare ha’ taget til en af de andre byer – din tilmelding var jo ikke bundet til deltagelse Århus…

      Men tak for kigget ;-)

Vises ikke offentligt