Onsdag eftermiddag var vejret mere eller mindre perfekt: Vinden var absolut i nul, himlen havde de fineste driveklatter, og kameraet var klar.
Først kørte vi til Kulhuse Havn, men konkluderede at området omkring Kyndby Værket nok var mere fotogent denne aften. Nedenstående billeder kom i kassen og er efterfølgende gennemgået en omgang HDR (se indlæg om søndagsturen til Maglesø).
Bemærk venligst billede 2: Det er som om der er 2 måner, men uden genskær fra den mindste. I de 3 originale billeder (dem som danner HDR-billedet), er der kun én måne – som er placeret præcis samme sted i alle 3 originale billeder… Første tanke var, at det var en bi-måne, men dette begreb dækker over en helo omkring månen – ikke en “dobbeltgænger”.
Originalbillederne til billede nummer 2 (det med dobbeltmånen) kan ses her: Underlig HDR.






